        
|
Den store Saga om den lille hjort 1. del: Dildmarken og pyramiden Det var forår. Året var 1987. Den lille hjort sprang rundt på en kæmpe mark hvor der var plantet dild. Den var så glad fordi den havde fået ben. Dem havde den arvet fra sin far. Den lille hjort´s far boede på en dødsplanet langt ude i rummet. Dødsplaneten ville den lille hjort arve efter ham, og det glædede den sig til. Men det var først når den lille hjort var blevet gammel nok. Den lille hjort boede hos sin mor som var en kobra. De var glade og lykkelige og faren sendte dem mange penge som han tjente ude på dødsplaneten. Nu var den godt nok blevet træt, tænkte den lille hjort, og satte sig ned på en stor sten som lå på marken. Den var godt nok kommet langt væk hjemmefra. Men den kunne sagtens finde vej hjem fordi den havde strøget med brødkrummer hele vejen. Den kiggede sig omkring og fik øje på en kæmpe trekantet ting af sten. Næh hov det er jo en pyramide. Hvad mon den laver herude, tænkte den lille hjort. Den gik lidt rundt om den, og tænkte, hvor mon indgangen er? Den fik øje på noget der var skrevet med tusch. Der stod: Har du nogensinde været i Norge før?? Den tænke at det var da godt nok noget mærkeligt noget at skrive på en pyramide. Hvem mon der havde skrevet det? Slut på 1. del. Hvem har skrevet på pyramiden? Hvorfor tjener den lille hjorts far så mange penge? Og hvor er indgangen til pyramiden? Alt det og meget andet får du svar på i næste del af Den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 2. del: Salt kød og en gal gal vædder! Midt inde i et glasbur lå en jernskål med salt kød. Det salte kød rejste sig op, gabte, og ville gerne vide hvorfor et egern havde stået og pruttet. Det var nok Kina, tænkte den. Det salte kød brugte det meste af dens tid på at bygge en fæstning. Den var nødt til at beskytte sig imod elefanter, syntes den selv, hvis nu elefanterne kom og trampede oven på dens glas bur. Resten af tiden brugte den på at ryge en masse smøger. Men på denne forårsdag skete der noget højst usædvanligt. Det salte kød var i gang med at ryge, da en GAL GAAAL VÆDDER begyndte at banke ind i glasset! Hallo, lad lige være med det der, det virker vildt irriterende, sagde det salte kød. Men vædderen hørte ikke efter og fortsatte bare hvad den havde gang i. Så tog det salte kød to guldbelagte pistoler og plaffede hovedet af vædderen. Den blev ved med at fyre skud af og det sprøjtede voldsomt med blod over alt. Det salte kød børstede blodet væk fra dens ansigt og kiggede omkring for at se hvad den havde gjort. Vædderen var død og dens hoved lå mange meter væk. Desuden var glasburet komplet splintret. Fuck nu det, tænkte det salte kød, hvor skal jeg nu bo. Nååå jo, min nye fæstning! Så gik det salte kød i gang med at børste sine tænder. Det skulle jo også ordnes. Slut på 2. del. Har det salte kød 87 fætre? Kan du stave til overskyet? Hvor har det salte kød fået guldbelagte pistoler fra? Er jeg i familie med den gale vædder? Hvad blev der af hjorten? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 3. del: Tyske bihuler og et guldhorn Himlen var bleven helt gul. Der hang tape på træerne og delfinerne der hoppede rundt lugtede af tis. Inge, som kobraen hed, gik og tænkte på, hvor mon dens barn, den lille hjort, var henne. Den var blevet meget bekymret, faktisk så bekymret at den begyndte at pruste og stønne. Den tog en æske med meget fin Mel Gibson og strøede det ud over sin lille smalle hals. Det var møg dejligt, tænkte kobraen. Men altså lige pludselig begyndte det at banke på døren. Inge gik ud og åbnede for at se hvem det var. Men kobraen kunne intet se. Det var ret underligt, tænkte kobraen. Så lukkede Inge døren igen. Lidt senere bankede det på døren igen. Ej nu må det altså stoppe tænkte Inge. Men pludselig åbnede døren sig og ind kom en dåse med tun. Det var en rigtig rigtig fæl dåse med tun. Hallo der kvinde, sagde tunen, du ved da godt hvem jeg er! Men det vidste hun ikke. Jeg er din tvilling, sagde den lille dåse med tun. Min tvilling, men jeg har ikke nogen tvilling, sagde hun, og vi ligner jo slet ikke hinanden. Jamen det er jo fordi vi er tveæggede tvillinger, sagde dåsen med tun. Jamen hvor har du været alt den tid, spurgte Inge. Jeg har gemt mig i forskellige tyske bihuler, sagde den, der var mørkt og klamt og der lugtede af spas. Hvorfor har min far aldrig fortalt mig om dig, spurgte hun. Fordi han havde bygget en kunstig sø af kokosnødder og dyppet noget sølvpapir i en skål med varm morgenurin, sagde den. Nåh ja, det er jo klart, sagde hun. Imens begyndte det at dryppe med knust nisseblod ned fra vindueskarmen. Irriterer de delfiner dig ikke, sagde tunen. Nej ikke møg meget, det er mere det at jeg ikke ved hvor min søn bliver af, sagde hun. Jeg ved hvordan jeg kan finde ham, sagde tunen, og begyndte at svinge med et guldhorn. Jeg ved at det virker det her. Det er mit lykke guldhorn som jeg har vundet i et væddemål. Han svang rundt med det, men virkede ikke som om det virkede. Nu var der næsten knust nisseblod over alt på gulvet. Føj altså, vi må ud her fra, sagde kobraen. De hoppede begge ud gennem vinduet. Da de landede udenfor blev de slemt forskrækket. For der udenfor hvor de stod, lå der et hoved fra en vædder og det flød med blod. Føj hvor ulækkert, tænkte de, hvor mon det kommer fra? Dåsen med tun prikkede lidt til det afhuggede hoved med sit guldhorn. Hvorfor gør du dog det, sagde kobraen. Jeg skulle bare lige se om den var levende, sagde tunen, men det var den ikke. Slut på 3. del Hvor meget Mel Gibson kan der være i en æske? Hvorfor lugter delfinerne af tis? Er det rigtigt at den lille hjorts far har bygget en kunstig sø af kokosnødder? Har min fætter af halm aldrig slugt en pille? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 4. del: Egern og andet godt fra havet Det var mørkt, stormfuldt, og lugten af tis var næsten forduftet. 4. del af denne historie var allerede i gang. Dette var faktisk begyndelsen på den tredje sætning, men der var stadig en underlig mystik i luften, eller også var det bare den forurenede luft der lugtede sådan. En kæmpe selvlysende panda som hed Bent var blevet fyret fra sit arbejde. Hans børn var larver og der var tusinde millioner af dem og der kom flere og flere hver dag. De skulle alle forsørges, men hvordan når han nu havde mistet sit job, ja det var lidt svært. Han var rasende og splitterravende gal samtidig med han var helvedes sur. Denne Panda har dog ikke skid at gøre med denne historie, der er i gang med at blive fortalt til dig som læser det her. Som det kan ses på overskriften skulle dette afsnit handle om egern, men vi havde ikke råd til at skaffe nogle. Så det jeg er i gang med lige nu er at trække tiden ud, så dette afsnit kan blive færdigt og vi kan komme i gang med næste afsnit, som er meget mere interessant end dette lorte afsnit! Nej jeg gider ikke en gang trække tiden ud. Slut på 4. del Hvorfor er Bent blevet fyret fra sit arbejde? Har den her historie nogen pointe? Hvorfor stiller jeg en masse spørgsmål? Hvorfor sidder du og læser dette her? Alt det, og meget andet får du ikke svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Men til gengæld vender hjorten tilbage. Den store Saga om den lille hjort 5. del: Ti bøtter med savsmuld Den lille hjort stod og kiggede på pyramiden da den pludselig mærkede en hånd på dens skulder. Den blev slemt forskrækket og kiggede bagud, og der stod en mumie. ”Hvem er du, du forskrækkede mig?”, sagde hjorten. Jeg hedder Per, sagde mumien. Er pyramiden din, spurgte hjorten. Ja kan du li´ den, jeg har selv bygget den, sagde mumien. Men den lille hjort kunne ikke li´ den. Hvorfor er der skrevet noget på pyramiden, spurgte hjorten. Nå det, sagde mumien, det er hærværk, det er myg der kommer og spraypainter på min bolig hele tiden, pisseirriterende, men som man siger, man skal ikke kaste med dværge, hvis man selv kender nogen der er usynlig, eller noget i den retning. Men er det ikke ubehageligt at bo i en trekant af sten, spurgte hjorten. Næ du, det er bedre med et hul i taget end ti bøtter med savsmuld, sagde mumien. Og det kunne den lille hjort kun give mumien ret i. Imens var hjortens mor og dåsen med tun draget af sted for at lede efter den lille hjort. De havde først bygget en bil af pap, men da det begyndte at regne gik den i stykker. Derefter byggede de et fly af is, men da solen begyndte at skinne smeltede den. Så byggede de et skib, men da de jo skulle igennem ørkenen og der ikke var så meget vand, viste det sig at være en dårlig ide. Så derfor besluttede de sig bare at gå til fods. De slæbte en opvaskemaskine med, hvis de nu fik brug for den. Dåsen med tun sagde at den i hvert ikke ville vaske op i hånden, hvis det nu blev nødvendigt. De tog også en vindmølle med, for en sikkerheds skyld, hvis de nu skulle bruge opvaskemaskinen, skulle de jo også bruge strøm, og der plejede ikke at være strøm ude i ørkenen. Slut på 5. del Hvordan bygger man et fly af is? Mon pandaen Bent fra sidste afsnit har fundet sig et nyt arbejde? Hvor meget smør kan der være i en opvaskemaskine? Hvornår kommer Casper & Mandrilaftalen på dvd? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 6. del: De onde flutes Det var blevet meget varmt ude i ørkenen. Inge og dåsen med tun var trætte og tørstige. Jeg dør snart hvis jeg ikke får noget at drikke, sagde tunen. Ja, jeg har det på samme måde, sagde kobraen Inge. Jeg har en ide til hvordan vi kan få noget at drikke, sagde dåsen, vi kunne jo drikke hinandens urin. Inge skulle til at sige noget da hun blev afbrudt af lyden af trompeter. Der oppe på toppen af bakken stod en hel hær af flutes. Åh nej, de onde flutes, sagde dåsen. De skyndte sig begge at gemme sig inde i opvaskemaskinen. Rolf som var anføreren af den store hær af flutes stod og kiggede ned, og fik øje på en opvaskemaskine og en vindmølle. Hvad laver de ting der nede, spurgte Rolf sin næstkommanderende som hed Randi selvom han var en mand. Det er nok noget med varmen, så du ser syner, sagde Randi som havde en fin rød kjole på. Jeg har aldeles ikke en netundertrøje på, sagde Rolf, så jeg ved godt hvad jeg ser. Nå ja, sagde Randi. Rolf: Send anden med lyng omkring næbbet ned og kig på det! Randi: Du hørte hvad han sagde and, gå ned og kig på det. Javel sir, sagde anden. Anden gik der ned med det samme. Anden som var den eneste af hæren af flutes som ikke var et flute, men som bare var blevet væk fra sin familie og så havde fulgt efter hæren af flutes, og tilsyneladende havde ingen flutes fra hæren af flutes endnu opdaget at den ikke var et flute, den havde dog fået øgenavnet ”and” fordi de syntes den lignede lidt en and. Anden var nu nået ned til opvaskemaskinen og vindmøllen. Anden kiggede på opvaskemaskinen. Hmm, den ligner meget den jeg har der hjemme, som blev stjålet for nogle måneder siden, tænkte anden. Anden kiggede ind i opvaskemaskinen og der lå der en kobra og en dåse med tun. Hvad laver I derinde, sagde anden til kobraen og dåsen. Vi gemmer os for de onde flutes, sagde Inge, kobraen. De onde flutes som står der oppe øverst på bakken, spurgte anden. Ja dem, sagde dåsen. Men de er da ikke onde, sagde anden, jeg har nu fulgt med dem i 87 dage og de har hele tiden behandler mig godt. Slut på 6. del Er der virkelig plads til både en kobra og en dåse tun i en opvaskemaskine? Hvorfor har Rolf ikke en netundertrøje på? Har du nogensinde gennempulet en vejrhane? Er det rigtigt Optimus Prime er den sejeste autobot der findes? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 7. del: Paphjort Mumien inviterede den lille hjort indenfor. Hvad laver du helt herude, spurgte mumien som jo hed Per. Jeg var bare så glad for mine ben, så jeg hoppede rundt på dem over det hele og endte herude, sagde den lille hjort, min mor har jo ingen ben, men det har min far, og jeg er glad for at jeg arvet dem. Ja ben er gode at have, sagde Per, hvis man nu f.eks. vil stå på skøjter. Ja det har ret i, sagde hjorten. Pludselig bankede det på døren. Hvem er det, spurgte hjorten. Per kiggede ud gennem kighullet i døren. Det er bare min gode ven paphjorten, sagde Per. Per åbnede døren så paphjorten kunne komme ind. Imens langt væk havde det salte kød fået en pakke sendt. Den åbnede pakken og indeni var der et bånd. Det salte kød satte båndet i en båndoptager og lyttede til det. Det var Vanni Pule der var på båndet kunne man høre. Han havde en mission til det salte kød. Missionen gik ud på at det salte kød skulle tage ned i netto, købe en masse handsker og sætte dem på sin pik. Pik i en handske, tænkte det salte kød, hvor har jeg hørt det før? Så hev den et lyssværd ud af sin røv. Nå, jeg syntes nok jeg kunne mærke et eller andet, tænkte det salte kød. Ude i ørkenen var det stadig meget varmt. Anden kunne ikke forstå hvorfor Inge og dåsen med tun påstod, at de flutes som var hans venner, at de skulle være onde. Men de er altså onde, sagde Inge, det ved enhver da. Ja, de gør rigtig mange onde ting ved folk, sagde dåsen med tun. Jeg tror ikke på jer og for resten den der vaskemaskine, hvor har I købt den, spurgte anden. I et supermarked, sagde Inge. Arh det kan da ikke helt passe, den er da vidst ikke købt helt lovligt er den, spurgte anden. Jo den er, sagde Inge. Nej den er ej, for jeg kan se det er min som der blev stjålet for nogle måneder siden, sagde anden. Ok, jeg indrømmer, den er købt ”orange”, det var nogle Meg Ryan look-a-likes som solgte mig den til en meget billig pris, det kunne jeg slet ikke stå for, sagde Inge. Anden: Nå, det er den slags personer I er, en flok fucking fuskere, så kan jeg bedre forstå at dem I kalder de onde flutes ikke kan li´ jer! Slut på 7. del Er alle Meg Ryan look-a-likes svindlere? Hvor mange handsker kan der være på en pik? Hvor tæt på ligger Netto i forhold til hvor jeg bor? Hvor mange mennesker kan der være i en taxi? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 8. del: Preben Hvem er det du har besøg af,spurgte paphjorten. Det er en lille hjort, sagde Per. Jeg mærker en stærk kraft omkring ham, sagde paphjorten. Hvordan mener du, sagde Per, du tror da ikke at han kan være den udvalgte. Jo, det er netop det jeg tror, sagde paphjorten. Men er du klar over hvad det betyder, sagde Per. Ja, jeg ved det, det ser ud til at vores søgen endelig er ovre, den Mægtige Mester havde alligevel ret, sagde paphjorten. Kom her hen lille hjort, sagde Per til den lille hjort som lige havde været på toilet, paphjorten vil gerne snakke lidt med dig. Hør godt efter lille hjort. Jeg tror du er den udvalgte person som skal redde os fra det onde. Den mægtige mester har sagt er der vil komme en person som er den udvalgte, og han sagde at du ville komme i dag, sagde paphjorten, hvis du vil have at den Mægtige Mester dukker op så skal du bare råbe AGURK og så dukker han op. Pludselig kommer der en stor røgsky og ud af den dukker den Mægtige Mester op. Hej, jeg er den Mægtige Mester, sagde den Mægtige Mester til den lille hjort, men du kan bare kalde mig Preben. Ok, Preben, sagde den lille hjort. Hør her lille hjort, du skal tage ud til dødsplaneten og redde din far. Han er i stor fare. Jeg har sendt et lyssværd ned til dig som du kan bruge hvis du får brug for at forsvare dig. Jeg er vist kommet til at teleportere det ned til det forkerte sted. Hvilket sted er det, spurgte den lille hjort. Op i anus på det salte kød, sagde Preben, jeg kender ham godt, han er en flink fyr, jeg håber ikke han er alt for sur på mig på grund af den lille brøler. Hvordan ved du at det er præcist der du er kommet til at teleportere det hen, spurgte den lille hjort. Det ved jeg bare ok, lad være med at stille så mange spørgsmål, sagde Preben. Nå, men hvordan finder jeg ham, spurgte den lille hjort. Jeg har tegnet et kort over hvor han bor, sagde Preben. Men hvad så når jeg har fundet lyssværdet, hvordan kommer jeg så ud på dødsplaneten, spurgte den lille hjort. Du skal bygge et rumskib, delfinerne som holder til hvor du bor, er jeg sikker på kan hjælpe dig, sagde Preben. Uvidende om hvad der ventede den, tog den lille hjort straks af sted på missionen. Den tog afsked med Per, paphjorten og Preben og drog af sted. Slut på 8. del Får vi nogensinde svar på på hvorfor egentlig Preben vidste præcist hvor han teleporterede lyssværdet hen? Hvad med de lyssværd, er det ikke kun sådan noget som er med i Star Wars? Kan man virkelig have sex med en ål? Vil du hellere, meget hellere have en Star? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 9. del: Mel Gibson ”De er altså onde de flutes,” sagde Inge, ”jeg så at de plyndrede en smølf. De tog alle hans guldkæder, alle hans øreringe, alle hans samlekort og alle hans Playstation spil. Hvordan tror du at du selv ville have det hvis det gik ud over dig?” Dåsen med tun: ”De plyndrede også end af mine bedste venner der hedder Jørgen. De tog alle hans bh´er, alle hans trusser og alle hans nederdele. Nu kan han ikke længere klæde sig ud som en kvinde.” Anden: ”Det lyder for mig som om det var en god ide at de gjorde det.” Kobraen Inge: ”Det lyder ikke som om vi kan tale dig til fornuft, jeg tror jeg vil drysse mig med lidt Mel Gibson.” Anden: ”Hvad var det med Mel Gibson, hvad mener du med det?” ”Jeg har en æske med Mel Gibson i meget findelte stykker,” sagde Inge. Anden: ”Taler du om skuespilleren Mel Gibson, ham der er med i Braveheart?” Inge: ”Ja.” Anden: ”Hvordan har du fået ham delt i så små stykker? Du har vel ikke revet ham på et rivejern?” Inge: ”Jo.” Anden: ”Så det du siger til mig lige nu er at du har myrdet en af de mest populære skuespillere i Hollywood.” Inge: ”Nej da, jeg har bare revet ham i meget små stumper. Jeg kan så meget bedre li ham i små doser.” Anden: ”Nå, men jeg kan også bedre li´ Mel Gibson i små doser. Enhver der har set hans film ved at for meget Mel Gibson på én gang er ikke sundt.” Inge: ”Se vi har allerede meget tilfælles. Så hvorfor tror du ikke på os med det omkring de flutes.” Anden: ”Jeg vil gerne tænke lidt mere over det. Hvad med at vi går op til hæren af flutes og så fortæller jeg dem at I er mine venner. Så kan jeg sove lidt på det her, og så kan vi snakke sammen om det i morgen.” Inge: ”Ok, men nu dræber du os vel ikke mens vi sover, for det synes jeg ville være rimelig tarveligt.” Anden: ”Jeg skal prøve at lade være.” Slut på 9. del Hvor mange guldkæder kan en smølf egentlig have? Er det virkelig rimelig tarveligt at dræbe nogen mens de sover? Hvis man sætter en zebra skakmat får man så klister? Er min mund fyldt med bær? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 10. del: Hvor er mine nøgler? Hjorten havde gået i lang tid og var nu endelig ankommet til der hvor det salte kød tilsyneladende boede, i hvert fald ifølge dens kort. Det eneste der var her var en kæmpe fæstning, så det måtte være der det salte kød boede. Hjorten bankede på døren. Døren blev åbnet og ud kom det salte kød. Det salte kød: ”Hvor er mine nøgler?” ”Hvilke nøgler,” spurgte hjorten. ”Til min bil, hvor er de,” sagde det salte kød. Hjorten: ”Det ved jeg ikke, jeg er jo lige kommet. Jeg er kommet efter mit lyssværd. Preben fortalte mig at du havde det.” ”Nå ja, Preben, ham og mig vi havde det sgu sjovt på Ibiza,” sagde det salte kød. Hjorten: ”Ibiza????” Det salte kød: ”Ja, her er dit lyssværd, hvis det lugter lidt, så er det nok fordi det har været oppe i min røv.” ”Jeg tror lige jeg vasker det,” sagde den lille hjort. Den lille hjort fik vasket lyssværdet helt rent. Det salte kød havde spurgt den lille hjort om hvad den skulle bruge lyssværdet til, og den den lille hjort havde fortalt den om missionen, om hvordan den skulle tage ud til dødsplaneten og redde dens far. Kødet havde så valgt at den ville vælge at hjælpe den lille hjort. Det salte kød havde så besluttet at de kunne bruge hans bil, men først skulle de lige finde nøglerne. Efter at have ledt i mange timer fandt de endelig nøglerne, de lå inde i køleskabet. De tog så straks af sted, og det salte kød havde taget dens guldbelagte pistoler med. De skulle hjem til den lille hjortes hjem, der hvor delfinerne holdte til. Hjorten kunne ikke huske vejen, men så var det jo heldigt at den havde strøget med brødkummer hele vejen. Slut på 10. del Hvad lavede Preben og det salte kød egentlig på Ibiza? Hvorfor lægger det salte kød sine nøgler i køleskabet? Har der været andre ting oppe i dens røv foruden lyssværdet? Kan man virkelig sætte en drage op med pikken? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 11. del: Jeg er ringe til synkronsvømning og jeg har en grim næse Det salte kød og hjorten kørte i deres bil og var på vej hjem til hvor hjorten boede. Men så spurgte den lille hjort om de ikke kunne stoppe ved en 7-Eleven, så den kunne købe en læskedrik fordi den var tørstig. Det syntes det salte kød var en god ide, for den manglede også nogle smøger. Butikken var bestyret af en gammel mand med skæg der var 60 meter langt. Ha ha, det var da skægt, tænkte hjorten. Da hjorten skulle til at betale for sin cola, sagde bestyreren at han havde noget vigtigt at fortælle hjorten og det salte kød. Han sagde, at det salte kød fra nu af skulle hedde Benny, og at den lille hjort skulle hedde Djarnis. Det salte kød var glad for sit navn, den lille hjort var knap så glad. ”Hvad er Djarnis for et mærkeligt navn,” sagde hjorten, ”det har jeg aldrig hørt om før, det gider jeg da ikke hedde.” ”Åh slap da af,” sagde Benny. Men den gamle mand i butikken sagde at der ikke var noget Djarnis kunne gøre ved det, han skulle hedde Djarnis uanset om han havde lyst til det eller ej. Så det måtte Djarnis bare finde sig i. Den gamle mand sagde, ”jeg er ringe til synkronsvømning og jeg har en grim næse, men sådan er det bare, der er ikke noget jeg kan gøre ved det.” Djarnis kunne godt se at den gamle mand havde en grim næse, så han tænkte at det var nok rigtigt det han lige havde sagt. Slut på 11. del Hvor mærkelig et navn er Djarnis egentlig? Hvad er det nu man siger om gamle folk med grimme næser? Hvor mange ponyer skal der være før at det er mange? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 12. del: Flutes massakren Næste morgen havde Anden aftalt at Inge og dåsen med tun kunne snakke med lederen af hæren af flutes som hed Rolf. Rolf: ”Hvad laver I herude i ørkenen?” Inge: ”Vi leder efter min søn.” ”Hvem er du så?” spurgte Rolf, dåsen med tun. ”Jeg er hendes tvilling,” sagde dåsen med tun. Rolf: ”hmm, I ligner ikke hinanden.” Dåsen med tun: ”tvillinger behøves ikke at ligne hinanden.” Rolf: ”Men du er en dåse med tun og hun er en kobraslange, hvordan kan I være tvillinger? Jeg synes bare det virker mærkeligt.” Dåsen med tun: ”Nogle gange skal ting bare ikke give nogen mening.” Rolf: ”Hvem er din søn?” Inge: ”den lille hjort” Rolf: ”Du er den lille hjorts mor. Det var det en overraskelse, det havde jeg ikke lige regnet med.” Inge: ”Regnet med hvad?” Rolf: ”Vagter grib hende!” En flok flutes kom løbende og holdt Inge og dåsen med tun fast så hun ikke kunne flytte sig. Rolf: ”Vores mission lød på at vi skulle dræbe den lille hjorts mor.” ”Det vil jeg ikke lade ske,” sagde dåsen med tun og kæmpede sig fri af de 14 flutes, der holdt ham fast, og den hev sine to guldbelagte pistoler frem fra sin inderlomme og pløkkede løs på alle de forbandede flutes, indtil det lå døde flutes overalt. ”Du dræbte dem alle,” sagde anden. ”Ja, det er virkelig spild af godt bagværk,” sagde dåsen med tun. ”Jeg sagde jo de var ren ondskab de flutes,” sagde Inge til anden. Slut på 12. del Er det rigtigt at nogen ting bare ikke skal give mening? Er der virkelig plads til to guldbelagte pistoler i en inderlomme? Er bøger i væskeform upraktiske? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 13. del: Hjem igen Inge ville tage hjem igen og se om hendes søns måske var kommet igen. Det så ikke ud til at de kunne finde ham her. Dåsen med tun besluttede at tage med hende hjem. Men anden havde ikke nogen steder at tage hen, så Inge sagde, at den måtte da gerne komme med dem hjem, så kunne den overnatte hos hende, og så kunne de se i morgen hvad de skulle gøre. Om de kunne hjælpe den med at finde dens familie. Andetsteds var Djarnis (som den lille hjort hed nu) og Benny (det salte kød) i bilen og var på vej til hjortens hjem. Da de efter noget tid var ankommet kunne Djarnis se at der var masse delfiner udenfor dens hjem. ”Hvad laver alle de delfiner her?” spurgte Benny. ”Det ved jeg ikke”, sagde Djarnis. De gik indenfor, og da hjortens mor så at hendes søn var kommet hjem, blev hun glad, da hun havde troet at han var blevet væk. Men Djarnis fortalte at han havde strøet med brødkummer hele vejen og derfor kunne den finde hjem igen. Djarnis fortale så sin mor om den mission den skulle på for at redde sin far og om hvordan den havde fået et nyt navn og om Benny som ville hjælpe den og at den straks måtte af sted. Men så midt i det hele hev dåsen med tun en maskinpistol frem og sigtede på Djarnis. ”Hvis du forlader dette hus skyder jeg dig”, sagde dåsen med tun. Slut på 13. del Plejer man altid at sigte på andre familiemedlemmer med en maskinpistol? Hvorfor er der egentlig så mange delfiner uden for den lille hjorts hjem? Bliver jeg nogensinde færdig med denne her historie? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 14. del: Dåsen med tun bekender kulør Dåsen med tun sigtede på Djarnis med maskinpistolen."Jeg bliver nødt til at dræbe dig." "Det er jo din nevø, det kan du ikke gøre, hvorfor?", sagde Hjortens mor. "Jeg er ikke din tvilling, jeg er udsendt på en hemmelig mission på Kejser Soja's anbefalinger," sagde dåsen med tun. "Kan du ikke i det mindste lade mig få en fair kamp," sagde hjorten. "Ok, lad os slås dåse mod hjort, hvor alle knep gælder, men det er uden våben," sagde dåsen. "Ok," sagde Djarnis og tog sit lyssværd frem og lagde det fra sig. Så lagde dåsen sin maskinpistol ned på jorden og sparkede den fra sig, "ok, kom an." Med det så forvandlede dåsen med tun sig til en kæmpe 12 meter høj robot. "Holy shit!" sagde hjorten. Men bag på robottens ene hæl var der en off-knap som Anden skyndte sig at trykke på. "Puha, tæt på, hva´?" sagde Anden, ”men ved I hvad, jeg ved nu hvad min mission i livet er.” ”Og hvad er det så?” spurgte hjorten undrende. ”Jeg vil hjælpe dig på din mission hjort,” sagde Anden, ”og forhåbentlig vil jeg finde min familie igen på et tidspunkt.” ”Hvad med din opvaskemaskine,” spurgte Inge, ”vil du ikke have den igen?” ”Nej, den må du gerne beholde, siden du nu har været så gæstfri,” sagde anden. ”Vi skal have et fat i rumskab så vi kan komme af sted til dødsplaneten,” sagde hjorten, ”den mægtige mester sagde at delfinerne udenfor kunne hjælpe os.” ”Så går jeg da lige ud og snakker lidt med delfinerne,” sagde Benny , og tændte en smøg og gik udenfor. ”Hey I delfiner, i stedet for at hoppe rundt her udenfor, burde I seriøst få jer et job eller noget,” sagde Benny. Definerne: ”Men kender du nogen steder, hvor de vil ansætte delfiner der lugter af tis?” Benny: ”Ok, jeg kan godt se at I har en pointe der, men så i stedet for bare at hoppe rundt her, kunne I så ikke hjælpe os med at bygge et rumskib?” Delfinerne: ”Jo, det kan vi godt, fordi det har delfiner som os jo selvfølgelig forstand på, det er jo klart for enhver.” Det der så skete var at delfinerne byggede et rumskib og derefter svømmede de væk. Den lille hjort tog afsked med sin mor, og dermed var den klar til at tage af sted på dens mission. Benny og anden var også klar. De havde hver deres våben. Djarnis havde sit lyssværd, Benny havde sine guldbelagte pistoler og Anden havde sit næb. De var klar på at møde deres fjender. Slut på 14. del Kan der virkelig være en 12 meter høj robot inde i huset? Er det ikke temmelig tåbeligt at have off-knappen bag på hælen? Hvor mange ketsjere kan der være oppe i et næsebor? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 15. del: Djarnis, Benny og Anden tværs gennem galaksen Benny styrede rumskibet. De var allerede på vej forbi månen. Djarnis og Anden sad bagi og spillede backgammon. ”hvem vinder?” spurgte Benny. ”Det gør jeg, fordi jeg er Anden,” sagde Anden. ”Hvorfor nu det, jeg plejer altså at være så god til det.” sagde Djarnis. ”Ingen kan slå Anden,” sagde Anden. ”Ja ja, det siger de alle sammen,” sagde Djarnis. Anden så ud af vinduet og så en flyvende ko komme forbi. ”Der er en flyvende ko,” sagde Anden. ”Hvad for noget?” sagde hjorten. ”Prøv at kig ud af vinduet,” sagde Anden. Men da hjorten kiggede ud var koen allerede væk. ”Kan ikke se noget,” sagde hjorten. ”Den var der lige før, seriøst jeg mener det,” sagde Anden. ”Måske er du bare træt,” sagde hjorten. ”Jeg så det nu altså, også selvom jeg er træt,” sagde Anden. ”Er der nogen af jer der har en panter?”, spurgte Benny. ”Ja, jeg har,” sagde Anden. Benny: ” Det har du?” Anden: ”Den hedder Taxa-Mike” Benny: ”Det er et godt navn, synes jeg” Djarnis: ”Hvorfor har du en panter?” Anden: ”Fordi hvorfor ikke?” Djarnis: ”Det giver mening.” Anden: ”Ja, det gør det nemlig.” Djarnis: ”Hvordan er det at have en panter?” Anden: ”Det var fint indtil den skred og sagde den tog til New York.” Næste morgen nede på jorden, var hjortens mor vågnet og da hun kiggede rundt i huset gik det op for hende at robotten var forsvundet sporløst. Det var da underligt, tænkte hun. Hvor forsvinder en 12 meter robot pludselig hen? Men det der var sket var at musen der boede i huset, og hed Dennis, var gået i søvne om natten og tilfældigvis ramlet ind i on-knappen på robotten, så den var blevet tændt. Og nu var robotten altså skredet. Slut på 15. del Hvorfor hedder panteren Taxa-Mike? Hvad laver en flyvende ko ude i rummet? Hvor mange mus er det lige der går i søvne om natten? Hvor fjollet er det lige den her historie er? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 16. del: Da Taxa-Mike tog til New York Taxa-Mike havde købt en rumdragt som han havde taget på. Anden var netop kommet hjem. ”Hvad har du gang i?” sagde Anden. Taxa-Mike: ”Jeg vil bare lige prøve hvordan det var at være Alf.” Anden: ”Hvad???” Taxa-Mike: ”Du skal sådan forestille dig at jeg er et rumvæsen der er landet i dit hus.” Anden: ”At du er et rumvæsen?” Taxa-Mike: ”Ja, er det ikke den totalt bedste ide jeg endnu har fået?” Anden: ”Jeg ved ikke. Du er en panter, du snakker dansk og nu lader du som om du er et rumvæsen. Det virker for langt ude. Hvem fanden er det der skriver den her historie?” Taxa-Mike: ”Ok, men hvis det skal være på den måde, så køber jeg bare mig et jakkesæt, og tager til New York og lever af at købe og sælge aktier.” Anden: ”Det lyder som om du har regnet det hele ud.” Taxa-Mike: ”Ja, vi ses. Ring hvis du får brug for noget.” Derefter tog Taxa-Mike en mobiltelefon frem og ringede efter en taxa som kunne køre ham til New York. Slut på 16. del Hvorfor går alle pantere ikke i jakkesæt? Hvor køber man en rumdragt? Hvordan er det at være Alf? Og hvem er det egentlig der skriver denne historie? Alt det, og meget andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 17. del: Afsnittet hvor de alle sammen måske dør Anden og Djarnis sad og snakkede om film. Har du fået set Bad Boys 2, spurgte Anden. Ja, det har jeg jo, for det virker jo realistisk, og det her er jo en realistisk historie, sagde Djarnis. Øøhh ok, sagde Anden, men hvad syntes du så om den? Den var jo mægtig god, der hvor jeg sad og så den, hvilket jo var fantasiland, sagde Djarnis. Men så lige pludselig sagde det BANK! ”Der er noget der ramte rumskibet,” sagde Anden. ”Det er fordi vi er løbet ind i en meteorregn,” sagde Benny. ”Mon vi overlever?” sagde Djarnis. Og så blev der stille. Der blev meget stille. Så stille at man ville kunne høre en nål falde til jorden. Så det var faktisk egentlig ret meget stille. Grunden til der blev så stille var at det var det dummeste spørgsmål hjorten kom med. Mon vi overlever? Selvfølgelig overlever de, ellers så ville der jo ikke være mere at fortælle. Så ville historien gå i stå her, og det gør den jo ikke. Der står jo øverst her på siden at historien er i 87 dele. Så der er jo lang tid endnu til den er færdig. Noget andet er at den ikke ville kunne slutte på denne måde, med at de alle sammen dør. Man kan da ikke ende historien med en så ulykkelig slutning, vel? Vel? Slut på denne del Hvor mange bliver der i publikum næste gang? Hvor lille er en lille hjort? Vinder denne historie en litteraturpris? Hvor henne ligge dette fantasiland og hvilke andre film viser de der? Alt det, og meget andet får du helt sikkert svar på i næste del af den store saga om den lille hjort, det lover jeg. Den store Saga om den lille hjort 18. del: Før Windows XP Der var engang en lille hjort, der var så lille at den kunne være i en fingerbøl. Det var det hedengangne år 1987. Altså det vil sige før der var noget der hed Windows XP og kort efter at Howard The Duck havde biografpremiere. Hjortens mor var en kobraslange, spørg mig ikke hvordan det kan lade sig gøre. Hjorten havde aldrig set sin far, men den vidste da at dens ben, kunne den kun have arvet fra dens far. Men så en dag da den sprang rundt mødte den en mumie og en paphjort. De mente at den lille hjort var den udvalgte som den mægtige mester havde fortalt dem om. Den mægtige mester havde teleporteret et lyssværdet op i røven på et stykke salt kød, altså ved et uheld, som den lille hjort fandt og det salte kød valgte derefter at hjælpe hjorten med dens mission. Da hjorten kom hjem til dens mor, truede en dåse med tun, som påstod den var dens mors tvilling, dem med at dræbe dem. Dåsen med tun forvandlede sig så til en herre stor robot, men blev stoppet af anden, som hjortens mor havde mødt ude i ørkenen. Delfinerne udenfor byggede så et rumskib som hjorten, det salte kød og anden kunne bruge til at tage af sted til dødsplaneten og redde hjortens far. Men nu var de altså landet midt i en meteorregn. Det er så her at historien fortsætter. Men det gør den så ikke alligevel, i hvert fald ikke før til næste afsnit. Det er sjovere at trække spændingen ud. Slut på 18. del Hvad er kvadratroden af 1987? Hvor mange bier er der? Kan man godt sluge atomer? Hvem har sat tandmærker i aberne? Alt det, og meget andet får du intelligente svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 19. del: Ultrabot Djarnis, Benny og Anden var endt midt i en meteorstorm. Men så pludselig kom der noget som skubbede meteor stenene væk. Som hægtede sig fast på rumskibet. ”Hey, det er jo Dåsen med tun, som jo så er en robot, men I ved hvad jeg mener,” sagde Anden. ”Kald mig Ultrabot, din usling” sagde Robotten/Ultrabot. Benny: ”Hvad er Ultrabot for et latterligt navn?” ”Mit navn er det som jeg fik da jeg blev født, din usling!” sagde Ultrabot. ”Det giver mening,” sagde Djarnis. ”Nu vil I alle dø, fordi jeg vil dræbe jer, uslinger!”, sagde Ultrabot. ”Ja, ja, du har det alt sammen i munden, men gøre noget ved det kan du ikke. Du kan kun snakke snakke snakke..” sagde Benny. ”Der er ikke nogen grund til at gøre ham sur,” sagde Djarnis. ”Jeg er den farligste robot i hele universet, jeg er berygtet over alt som den frygtelige Ultrabot, og I er ikke andet end en flok uslinge,” sagde Ultrabot, ”jeg kan let kvase jer med min ene hånd, hvis jeg ville.” Benny blev lidt irriteret over at Ultrabot lige havde sagt det, så han tog hans pistoler frem og skød Ultrabot i øjnene. Det gjorde at Ultrabot gav slip på rumskibet og fløj væk derfra. Det havde åbenbart gjort kål på Ultrabot. Benny: ”Så slap vi da for endelig for ham.” Djarnis: ”Ja, jeg tror ikke vi nogensinde kommer til at se ham igen.” Senere på dagen kom de så forbi et motel, hvor der også var en bar. ”Lad os gå ind og få en drink,” sagde Benny. Det valgte de så at gøre. Slut på 19. del Hvor bor jordegerne Chip & Chap? Har Chip & Chap nogensinde været på casino? Er Chip & Chap virkelig astronauter i deres fritid? Får Chip & Chap nok i løn? Alt det, og en masse andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 20. del: Ingolf er et næsehorn De gik ind i baren og der fik Anden øje på Ingolf som han kendte. Anden: ”Hej Ingolf, hvad laver du her?” ”Jeg snakker lige i telefon med Bob, han har lige fået børn,” sagde Ingolf.” ”Må jeg snakke med ham?,” spurgte Anden. ”Ja værsgo.” ”Hej bob, jeg hører du har fået børn, tillykke med det,” sagde Anden. Bob: ”Nej, jeg har ikke fået børn, jeg har fået ørn.” Anden: ”Du har fået ørn?” Bob: ”Ja, det er jo det jeg siger.” Anden: ”Ok.” Anden: ”For resten Bob, du skulle vel ikke tilfældigvis vide hvor min familie er. Jeg kan ikke finde dem.” Bob: ”Nej, jeg ved ikke hvor de er.” Benny og Djarnis var vadet hen til bardisken. Benny: ”Hey bartender, jeg skal have en rigtig stærk drink.” Bartender: ”Så kan det være du skal have den jeg kalder en hjernebasker.” Benny: ”Ja, det lyder godt.” Bartender: ”Så skal jeg bare lige først have fat på en hjerne som jeg kan baske.” Bartenderen råbte ud i rummet: ”Jeg vil gerne købe en hjerne, er der nogen der har en de ikke bruger?” Anders Fogh rækkede hånden op. Men så kom der en kæmpestor abe og spiste Anders Fogh. Bartenderen: ”Arh, det er da også pisse irriterende når sådan noget sker.” Djarnis: ”Det sker tit eller hvad?” Bartenderen: ”Især hvis man har sat ovnbagte orme frem i vindueskarmen.” Djarnis: ”Nå ja, fordi det gør man jo tit.” Slut på 20. del Hvornår var Chip & Chap sidst på museum? Har Chip & Chap lavet deres lektier? Hvor mange gange Chip & Chap kan der være i bagagerummet på en bil? Går Chip & Chap i nederdel? Alt det, og en masse andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 21. del: Souvenirs Inde i baren var der også en souvenir shop. De solgte bl.a. en Helle Torning-Schmidt dukke. Den kan jeg bruge til mine voodoo eksperimenter, tænke Benny, som var blevet en lille smule sindssyg i hovedet af at rejse rundt i rumskibet. Benny gik hen for at købe dukken. Butikken blev betjent af en lille frø der var klædt som en hippie. Er der noget du gerne vil købe? Benny pegede på Helle Torning-Schmidt dukken. Den er også pænt syret, sagde hippien, mens han tog et kæmpe sug af en bong som han havde stående på bordet. Øh, hvad koster den, spurgte Benny. Alt er mit, og alt er dit, i den kosmiske verden vi bor i. Den er fuld af blomster og det er enormt stærkt, sagde frøen. Benny: Ja det er fint, men prisen? Prisen er den som kommer indefra, sagde frøen, den er hvad du selv gør den til. Så siger jeg den er gratis, sagde Benny. Nej den koster altså 500 kr., sagde frøen. Så alting har en pris alligevel, tænkte Benny, som jo var et stykke salt kød. Han tog hans pung frem fra hans inderlomme for at finde en 500 krone-seddel. Den lille hjort gik rundt og tænkte på, det er da egentlig mærkeligt jeg kan trække vejret her midt ude i rummet. Jeg må hellere spørge Preben. Den lille hjort råbte AGURK og den mægtige mester Preben dukkede op. Han var i gang med at spise McNuggets. Jeg håber ikke jeg forstyrrer dig, sagde Djarnis, den lille hjort. Nej Djarnis du forstyrrer mig overhovedet ikke, sagde Preben med munden fuld af mad. Jeg tænkte på, sagde Djarnis, hvordan kan jeg trække vejret her mit ude i rummet? Det er en af de plothuller der er i historien, derfor ,sagde Preben, næste gang så tilkald mig kun hvis det er noget vigtigt. Og så forsvandt Preben igen. Anden ville meget gerne finde dens familie igen. Den gik og tænkte på hvor de dog kunne være henne. Slut på 21. del Kan man godt spise en frø? Hvor er andens familie henne? Er der virkelig plothuller i historien? Klæder den her bluse mig? Alt det, og en masse andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. Den store Saga om den lille hjort 22. del: Flashbacks til manden med det 60 meter lange skæg Djarnis havde fået en masse at drikke og var faldet i søvn. Pludselig ser han manden med det 60 meter lange skæg stå foran sig. Kan du kende mig, spørger manden. Ja, det er dig fra 7-eleven, sagde hjorten. Du skal hedde Djarnis, sagde manden. Men jeg har ikke lyst til at hedde Djarnis, sagde hjorten. Men det skal du, sagde manden, du SKAL hedde Djarnis. Djarnis Djarnis Djarnis Djarnis… Pludselig kommer Mel Gibson springende ind af vinduet med en motorsav. Du skal have savet hovedet af Djarnis, sagde Mel Gibson. Men jeg har ikke lyst til at få hovedet savet af, sagde hjorten. Men det skal du, sagde Mel Gibson. Jeg troede du var død Mel Gibson. Rev min mor dig ikke på et rivejern, spurgte hjorten. Pludselig hører Djarnis nogen råbe, hvad laver du? Djarnis vågner og ser at det er Anden. Skal vi ikke til at videre? Og så gik de hen for at hente Benny som stod og prikkede nåle i hans Helle Torning-Schmidt dukke. Men da de skal til og ud af baren kom der en slange og sagde: ”Hvem har puttet tun i min sovepose?” ”Det er ikke os,” sagde Djarnis. ”Jeg kunne lugte, at ham der havde gjort det var lavet af pap. Hvem her er lavet af pap?” En lille snegl rækker hånden op. ”Jeg er lavet af pap,” siger sneglen. Sneglen hiver en Jesper Klein morphing-maskine frem og morpher slangen om til Jesper Klein. Jesper Klein hiver et orkester op af lommen som spiller nationalmelodien. Alle i baren nynner med. Men så bliver de pludselig afbrudt af at Ultrabot dukker op og siger: ”Jeg vil kvase alle jer uslinge!” Anden ser på Jesper Klein og siger: ”Er det dig mor?” Slut på 22. del Hvor meget müsli kan der være i kastanjer der hedder Niels? Er brusk lækkert i lamperskærme som er sukkerfrie? Kan denne historie nogensinde stoppe? Hvor er mine briller henne? Alt det, og en masse andet får du svar på i næste del af den store saga om den lille hjort. |
|
